”Jeg tror ikke på noget jeg ikke kan bevise.” Sådan siger de fleste danskere formodentlig til sig selv når spørgsmålet om religion kommer på banen. Største delen af befolkningen har deres helt personlige forhold til religion. Men har de troende mennesker fat i den korte eller den lange ende?
Skaber religion håb i hverdagen?
85% af alle danskere er medlem af folkekirken men er der et udtryk for håb og tro eller blot simpel laissez faire i form af at ingen har taget deres medlemskab op til overvejelse siden deres konfirmation, hvor man i øvrigt bliver overdænget med gaver for at forblive medlem. Er kirken blevet blot endnu en statslig institution der skal holde styr på menneskers livsforløb? Er kirken blevet en samfunds norm?
Den danske holdning til religion er i virkeligheden en af de mest simple i verden. Den findes ikke! Den strækker sig højest til et besøg i kirken til konfirmation og jul. Hvordan er vi nået til det punkt når menneskeheden har brugt 2000 år på, ved hjælp af henrettelser og folkemord, at bevare et monopol på markedet?
Vi fordømmer oprørsbevægelser i andre lande selvom selv statsministeren har udtalt at hvis han boede i et land uden demokrati ville han være medlem af en oprørsbevægelse. Hvor meget vægt hver enkelt dansker ligger i statsministerens ord er op til den enkelte at vurderer.
Historien bliver som bekendt skrevet af vinderne. Den ene dags terrorist er den anden dags folkehelt.
Holder vi jul pga. Jesus eller pga. gaverne? Holder vi konfirmation på baggrund af en hellig bekræftigelse eller pga. af samfundets normer?… og gaverne?
Narrer vi os selv til at tro at vores udvikling går i en langt mere positiv retning og er nået længere end u-landene? Teknologisk er vi uden tvivl nået længere men forstår vi at udnytte den store kapacitet? Et stort spørgsmål er om vi overhovedet er lykkeligere?
Hvorfor er så mange danske medlem af folkekirken når kirkerne søndag efter søndag står tomme? Er der simpelthen ikke plads til religion i det moderne samfund?
Mange taler om at religion er blevet erstattet. F.eks. med fitness/træning. Hvorfor sidde i en kirke og glo når man vha. træning kan gøre noget for sig selv synes devicen at være. Religion gør jo ikke nogen forskel i hverdagen. Det synes de ikke-troende i hvert fald.
Skriver en ateist gud med stort ”g”? Jeg ved hvert fald hvad jeg gør. Jeg staver Gaver med stort G!
QED.
november 13, 2007 kl. 5:25 pm |
danm du har da godt nok hevet lomme filosofien frem her!
november 15, 2007 kl. 5:40 pm |
Jeg staver Gud med stort G, hvis der er tale om Gud, som i Gud fra kristendommen, da dette er grammatisk korrekt. Er der dog tale om én gud, fra en anden tro, eller i talesprog, fx. “JJ du er da en gud!”, så staver jeg det med et lille g