Vi kender det alle. Single kvinder der tuder andre mennesker ørerne fulde af deres problemer som de tilsyneladende aldrig finder en løsning på. De forpester verden med deres mangler og budskaber som ikke har nogen interesse fra resten af verden. Medierne de benytter for at komme ud med deres budskab er mange og er ikke ligefrem blevet mindre efter det hurtig voksende ”blog-fænomen”.
Intetsigende blogs har på dansk fået tilnavnet ”hamster-blogs”. Begrebet blev diskuteret i Kaffeklubben på P1 den 16. januar, da Claus Buhl var gæst: ”..blogs, hvor hamsterens indehaver fortæller om hamsteren, viser billeder af hamsteren og vi får lejlighed til at følge med i hamsterens dagligdag.” Med andre ord, en intetsigende anekdote der ikke har nogen interesse for andre.
Men det værste er ikke at nettet efterhånden er blevet uholdbart at være på, nej, det værste er hvis man render i en sådan en person der til en fest kræver al opmærksomheden.
”Single kvinder tuder” er overskriften på denne yderst velovervejede og veldokumenterede artikel. Der skal ikke herske tvivl om at jeg som privat person, hvor indsigtsfuld jeg end er, blot er en del af masserne. Dette bevirker dog imidlertid at jeg kan se tingene som de er og deraf konkludere til glæde for den danske-, og tillad mig at sige det, verdensbefolkningen.
Desperate singlekvinder er overalt disse dage og kræver at deres mænd skal være rå, men bløde. Forstående, men skal evne at stå fast. Det selvmodsigende, ironiske og sjove ved deres postulater er at de netop ikke har mænd hvilket bevirker at de stopper op og spørger sig selv, og alle omkring dem, følgende: ”Hvorfor har jeg ikke en mand?” eller ”Er det mig?”
Disse kvinder bruger timevis, dagevis, ugevis på at finde en forklaring på dette spørgsmål og jo mere indædt deres kamp bliver jo mere skræmmer de mændene væk. Der er ikke mange nu om dage der ikke har en single, mandehungrende ”nynne-kvinde” i deres omgangskreds. Og hvorfor er det nu galt at gå og lede efter svaret på dette spørgsmål når kvinderne nu bliver bakket op af samfundet omkring dem?
Fjernsynsprogrammer som Nynne, Sex and the City og diverse talkshows bakker jo op om kampen og sørger for at mænd til evig tid vil sky disse programmer da det er netop dem der sætter ”griller” i hovedet på den æggestokke-bærende dele af befolkningen. Blade, reklamer, kvindebevægelser bakker også op om dette ”projekt” som man efterhånden fristes til at kalde det. ”Kvinde, mand dig op!” Ikke engang deres slogan kan stå alene. Her er der også brug for en ”.. mand”.
At single kvinder, og kvinder generelt, bliver ved med at stille sig selv, og diverse uforstående mænd, disse spørgsmål skaber netop en bredere kløft. Dette er sikkert utilsigtet, men dog er det netop dette fænomen der skræmmer mænd. Der bliver sendt blandede signaler til den mandlige befolkning om hvilken type de skal være. Det hele er sexet nu om dage. At være bleg og en smule nørdet eller belæst. At være interesseret i styrketræning med den medfølgende krop. At være karrieremenneske med jobbet som altoverskyggende hobby.
Budskabet bær være: ”Vær dig selv og vær det med overbevisning!”
Græsset er som bekendt altid grønnere på den anden side og det er der mange artikler nu om dage der bakker op. Artikler der dikterer at danske mænd er vattede. Artikler der bestemmer at mænd skal være selvsikre og turde at byde damerne op til dans eller i det mindste byde på en drink. Artikler der dokumenterer og beviser at det er mandens fejl hvis en bytur eller lignende slår fejl. Dette resulterer i at man går hjem og spørger sig selv og sin omgangskreds endnu engang: ”Hvorfor er jeg ikke god nok?” Spørgsmålet bliver bragt op igen og igen og driver mænd til sindssyge.
Kashmir synger i sangen Graceland: “I wish I had that skintan that you are born into.”
Kvinder vil have en mand der forstår dem. Det burde efterhånden være basal viden for alle. Men mon ikke mænd er interesseret i det samme? En kvinde der forstår dem og som ikke prøver at lave om på dem?
”Hvad tænker du på?” Har du nogensinde oplevet at du lærer en person bedre at kende ved at stille det spørgsmål?
februar 8, 2007 kl. 2:43 pm |
Smukt Skt. Jørgen.!!
Vise ord.
februar 22, 2007 kl. 9:02 am |
blev fandme helt grebet af det.
februar 23, 2007 kl. 9:30 pm |
Den moderne kvinde lider under datidens dominerende mandsfigur! De har nu fået ligestilling, selvtillid og alt muligt andet, men nutidens kvinde er i dag endnu mere forvirret end datidens ‘ja-siger’.
Den nye hurtigtvoksende kvindefigur skal i dag være så selvsikker at det halve kunne være nok, og kvindeidealet er i dag mere fokuseret på personlig kontrol, hvilket giver den kedelige bivirkning at de konstant skal have at vide hvor kontrollerede og ‘i balance’ de er med sig selv.
Den moderne kvinde vil derfor gerne stå på egne ben, sålænge hun har sin egen lille rygklapperkreds af veninder (eller homoer) til at bekræfte hende i en ren uendelighed. Hendes drømmemand skal derfor være en blanding af alt det Skt. Jørgen er inde på, hvilket er fysisk umuligt
Mig-generationen længe leve!
juli 24, 2009 kl. 2:45 pm |
De “unge” kvinder, bliver i virkeligheden ikke ældre– eller klogere, imellem ørene. Rigtigt det er film, blade, og veninde sladder der bygger den moderne kvindes verden— ikke den verden manden møder, hvis han eks. tjener sine penge på siden af en vindmølle i x antal meters højde DET gir lissom en særlig tilgang til virkeligheden- 1 fejltagelse og du er død.
Til modsætning kan en kvindelig ansat i en kommunestilling leve et pseudoliv – hele livet, og eks. tro at Poul Newman, Robert de N. eller andre kommer forbi– hvis de gjorde ville kvinden-(erne) ikke opdage det, da de (kvinderne) lever i deres egen forseglede verden af uvirkelighed.
Hr. Hvenegårds program med alle disse, utroligt vanskelige, kvinder siger ALT. Bliver de ikke klogere, dør de som udblokkede, tom hjernede gammeljomfruer. – Om de så ska ku opdrage børn alene, ? gad vide om det er artens undergang, der her skimtes.